Velkommen til Ankiro

Et softwarehus, ikke helt som de andre

Vi er et softwarehus hvor kombinationen af lingvister og dataloger skaber en unik atmosfære og et kreativt udviklingsmiljø. Stærke kontakter til såvel universitetsmiljøerne som vores partnere og kunder præger hverdagen, og vi er altid i gang med nye, spændende projekter.

Vores ekspertise er brugervenlige søgemotorer, hvor vi kombinerer vores sprogvidenskabelige og datalogiske viden. Vi tager ikke udgangspunkt i teknologien, men i det sprog brugerne anvender. Derfor er vores slogan “Digital Tools on Human Terms”. En unik kombination af sprogdatabaser (ordbøger, tesaurusser, ontologier), fuzzy logic og AI/machine learning muliggør det vi kalder “semantisk søgning” – en søgning, der finder det brugerne leder efter og ikke kun det de skriver.

Vi vil meget gerne høre fra dig

Vil du vide mere om hvordan vi kan hjælpe dig, dine kunder eller dine brugere til at finde det, de leder efter, så ring eller skriv til os.

Bo Vincents

Bo Vincents

CEO, partner

E: bov@ankiro.dk
T: (+45) 33 27 97 01

Lasse Houmøller

Lasse Houmøller

Client Director

E: lasse@ankiro.dk
T: (+45) 33 27 97 12

Matias Korn

Matias Korn

Head of Development

E: mk@ankiro.dk
T: (+45) 33 27 97 08

Carl Nørlund

Carl Nørlund

AI-specialist
Christian Berg

Christian Berg

Softwareudvikler
Niels Abildskov

Niels Abildskov

Softwareudvikler
Nikolaj Østergaard

Nikolaj Østergaard

Softwareudvikler
Oliver Vincents

Oliver Vincents

Office Manager
Steen Andersen

Steen Andersen

Softwareudvikler, partner
Tobias Lausen

Tobias Lausen

Softwareudvikler

Historie

I 1998 sad Jubii enevældigt på internettet i Danmark, og direktørerne Martin Thorborg, Kasper Larsen og Henrik Sørensen havde brug for en intelligent søgemaskine til deres nye portal. De mødte Bo Vincents, og sammen grundlagde de virksomheden ACSYS, forløberen for Ankiro.

ACSYS udviklede en crawler og en søgemaskine som de næste mange år dannede grundlaget for Jubiis Danmarkssøgning. Efter årtusindeskiftet begyndte fokuseringen på Enterprise Search-markedet – søgemaskiner til intranet og hjemmesider. ACSYS blev omdannet til Ankiro, som i løbet af kort tid opnåede en førende position i Danmark inden for informationssøgning, vidensdeling og sprogteknologi.

Arbejdsmiljø

I Ankiro ønsker vi at medarbejderne både trives og udfordres, hver dag. Vi tilbyder løbende videreuddannelse og karriereplanlægning, og samtidig er der tid til at dyste ved bordfodboldbordet eller PlayStationen. Vi lægger vægt på en uformel omgangstone og en flad ledelsesstruktur, hvor hver enkelt medarbejder tager et personligt ansvar for egne projekter og følger dem til dørs.

Vi har hjemme på to etager i en charmerende historisk ejendom i Kompagnistræde 10, i hjertet af København. Den gyldne bagerkringle over døren i baggården vidner om at huset oprindeligt var en bagergård, opført i 1796 for bagermester Peder Lou.